En historisk dag lyder det fra Vestforbrænding, efter at man nu har underskrevet kontrakter til 6,3 mia. kr. med entreprenørselskaberne Per Aarsleff og M.J. Eriksson.
I første kvartal 2024 ventes arbejdet med at udrulle fjernvarme i en række storkøbenhavnske kommuner at gå i gang.
Der er tale om den første af flere etaper i forbindelse med Vestforbrændings Varmeplan 2030, der samlet set skal sikre fjernvarme til 39.000 nye kunder.
Første etape gælder omkring halvdelen af de 39.000 kunder, og det svarer ifølge direktør Steen Neuchs Vedel til en konvertering af godt 10 pct. af landets naturgaskunder. I første omgang er det borgere i Herlev, Ballerup, Gladsaxe, Lyngby, Furesø, Egedal og Frederikssund, der kobles på fjernvarmen.
- Vi er meget tilfredse med at skulle samarbejde med store og erfarne entreprenører, som ved, hvordan man håndterer opgaver i denne skala, siger Steen Neuchs Vedel.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.